Seminar 6: Maskinen ved det – men gør vi? AI, viden og praksis i forskning, formidling og uddannelse
DASERAs 6. forskningsseminar 3.-4.november 2026 Nyborg
AI er ikke én ting. Det er sprogmodeller, der skriver og analyserer. Det er apps, der bestemmer arter i naturfaget. Det er proteinfoldningsmodeller i naturvidenskaben. Det er søgealgoritmer, anbefalingssystemer og automatisering, der stille og roligt har sneget sig ind i vores hverdag – og i vores forskning, formidling og undervisning.
På seminaret vil vi undersøge: Hvad tæller som viden, når maskiner kan generere den? Hvad er autenticitet, når alt kan simuleres? Hvad er kvalitet i forskning, formidling og uddannelse – nu og i fremtiden?
De problemer, AI gør synlige, har egentlig været der hele tiden. Spørgsmål om evaluering, bedømmelse, vidensforståelser og erfaring er ikke nye – men AI skærper dem og sætter dem under pres på nye måder.
På DASERA’s 6. forskningsseminar mødes vi om netop disse spørgsmål. Gennem keynotes, workshops og fælles samtaler udveksler vi konkrete erfaringer fra uddannelses- og forskningsmiljøer, åbner for epistemologiske og etiske perspektiver – og arbejder med spekulative fremtider, hvor AI er sammenflettet med vores virkelighed.
Brug tilmeldingsformularen herunder
Program
Kommer snart